Udskriv | Kontakt
Fitness 2000

Profil

Fitness 2000 har eksisteret siden marts 2000 (deraf navnet). De første 6 år, havde vi til huse i Store Merløse, hvor det udelukkende var styrketræning. Der blev i januar 2006 nogle større lokaler ledige i Vedde og vi valgte straks at rykke teltpælene op og flytte dertil. Dette gav os flere muligheder og gør, at vi i dag også kan tilbyde holdaktiviteter.

Vi lægger i fitness 2000 vægt på hyggeligt samvær og god træning. Der er plads til alle, unge som gamle, øvede som begyndere. Der er altid en god stemning i centret, altid en som kan hjælpe eller vejlede og "alle kender alle" Det er også tilladt at tage børnene med, som kan fordrive ventetiden med en tegnefilm i receptionen.

Fitness 2000 ejes af Kim Fredslund, som har trænet i mange år og ved en hel del om træning. Kims "hustru" Mona, som også har trænet i mange år, er daglig leder af centret i Vedde og yder råd og vejledning til alle vores medlemmer. Der er tilknyttet en massør og fysioterapeut til centret.

Vi kan i Fitness 2000 byde på alt inden for styrketræning og har mange forskellige maskiner til træning af hele kroppen, vægtstænger som kan sammensættes alt efter behov og så har vi håndvægte fra 2-55 kg.

Af kredsløbsmaskiner kan vi tilbyde tre løbebånd, to stepmaskiner, to cykler, en sofacykel, en romaskine, samt en ski-maskine alt sammen af nyere dato.

På holdsiden kan vi tilbyde Zumba Fitness, boksetræning, spinning, puls og styrke, morgenhold mv. (Se nærmere beskrivelse under fanebladet holdtræning)

I fitness 2000 er der ingen bindingsperiode eller indmeldelsesgebyr.

Der er sol, som også kan benyttes af ikke medlemmer i personaletiden. I receptionen er der borde og stole, så man kan få sig en hyggelig sludder og en kop te eller kaffe efter træning.

HUSK DET ER ALDRIG FOR SENT AT BEGYNDE AT MOTIONERE. SÅ RING ELLER KIG FORBI OG HØR NÆRMERE.